Opvækst

Jeg vil nu fortælle lidt om de problemer, der kan opstå under hvalpens opvækst og her kan der godt være brug for det, jeg har beskrevet på siden om proteinet.
Hvis hvalpen får smerter i led og knogler, kan det være vokseværk, men det kan også være for mange og for lange lufteture eller for voldsom leg med børn eller større hunde. Hvis børn under leg kaster bolde eller frisbee for mange gange, så kan hvalpens knogler og led blive overbelastet og ømme. Det fortager sig hurtigt, hvis man får det stoppet i tide, ellers kan det senere give skader i hundens led. Vokseværk (Panostitis) og smerterne kan blive mere langvarige og give livsvarige skader, hvis man ikke får styr på det. Der vil ofte være et forvarsel, hvor man ser, at hvalpen fransker på forbenene, dvs. at mellemfoden drejer ud ad, når du ser hvalpen forfra. Det skyldes at albuebenet (Ulna), som kun har vækstzone i den ene ende, ikke kan følge med spolebenet (Radius), som har 2 vækstzoner, en i hver ende og det vil medføre en drejning af håndleddets tværakse, så mellemfoden drejer udad. Helt enkelt det går for stærkt. En Flatcoat hvalp, som i flere uger (3) tager 1,5 kg. på om ugen vil få franskning.

Mængden af kilojoule og dermed protein skal sættes ned, så væksten bremses og godbidder må kun være en del af det afvejede foder. Hvis det er skjulte godbidder fra børn eller andre, som er blevet charmeret af hvalpen, eller det kan være kattens madskål, der har stået for lavt, som er problemet, så skal det stoppes straks.
Fra august kommer der for nogen et andet problem og det er nedfaldsæbler og blommer. Mange hvalpe sætter stor pris på frugt og det påvirker tilvæksten. I det her tilfælde vil det ikke være en god idé at nedsætte mængden af det normale foder, som indeholder de værdifulde vitaminer, mineraler og aminosyrer. Der er kun den mulighed at opsamle nedfaldsfrugt hver dag, inden hvalpen lukkes ud i haven.

Calcium/fosfor forholdet skal måske også justeres for at få en hurtig virkning. Det skal være mellem 13:10 og 14:10, men det er straks vanskeligere i dag, hvor der ikke er samme mulighed for at købe calciumkarbonat eller calciumfosfat fordi foderfirmaerne har overtaget næsten hele fodringen med færdigfoder alene. Jeg har mulighed for at rette på forholdet ved hjælp af mit EDB program og kan derfor straks se, hvad I skal give, når madportionerne sættes ned i forhold til hvalpens vægt. Når den får mindre foder, får den jo også mindre calcium, fosfor, magnesium og D vitamin, som har betydning for en god og tæt forbening og et godt kalkstofskifte. Det skal der rettes op på ved franskning for at få en hurtig bedring og dermed undgå osteochondrose, vokseværk eller hofteledsdysplasi.
En forudsætning er imidlertid, at jeg nøjagtig ved, hvad hvalpen fodres med og det er jo angivet i jeres foderplaner herfra. Der skal til hvalpe være den rette mængde fordøjelige og gode proteiner dvs. med god biologisk værdi og med det rigtige forhold og den rigtige sammensætning af aminosyrerne. Brug af voksenfoder til hvalpe, sådan som det ind imellem bliver foreslået, er ikke den rigtige løsning, da voksenfoder ikke i sammensætning passer til de høje vækstrater hos Retriever hvalpe. Som en enkelt ting skal der i foderets indhold af essentielle aminosyrer tages højde for mængden af Arginin og Histidin, som hvalpen ikke selv danner.
Man taler om at foderet har en høj biologisk værdi i forhold til proteinkilden. Når den biologiske værdi for hønseæg er 100, så er den 76 for lammekød og 40 for ris. Ved at kombinere foderstoffer, hvor der mangler ét bestemt aminosyre med andre, der har det i overskud, kan man opnå en højere biologisk værdi end råmaterialerne havde. Et foder med en biologisk værdi på 70 er middel protein kvalitet, 60 er middelmådig, 95-100 er høj og 40 er ringe. Når mængden i forhold til æg sættes til 1, så er mængden af lammekød 1,3 og for ris 2,48.

Mange Retriever ejere oplever foderallergi, som giver dem store udgifter til dyrlæge og specialfoder til hunden i hele dens levetid. Jeg vil derfor gøre opmærksom på, at den sikreste måde til at undgå foderallergi er brugen af lam og ris i det fabriksfremstillede foder i hvalpens første 12 måneder. Kartofler, roepulp og havre er også allergisikre råvarer; men oksekød, majs, hvede og byg i tørfoderet til hvalpe giver stor risiko for allergi. Jeg ved ikke, om det er behandlingen af disse 4 råvarer i tørfoder, der starter foderallergien. For 25-30 år siden brugte jeg kæbekød og Flocons (majsflager) i foderet og det gav dengang aldrig en senere foderallergi.

Osteochondrose (Albueledsdysplasi el. AD) skyldes forstyrrelser i den proces, der foregår ved omdannelsen fra brusk til benvæv. Hvis brusken bliver så tyk, at den ikke kan ernæres ordentlig, kan der opstå revner og sprækker, når den udsættes for belastning. Forstyrrelser i dannelsen af benvævet skyldes oftest forkert kalcium, fosfor, magnesium og D-vitaminforsyning kombineret med uheldige fysiske påvirkninger. Hvis der sker en sprækkedannelse i en ledbrusk, bliver resultatet dannelse af en ledmus. Den lidelse kaldes osteochondrose og rammer, som man vil kunne forvente, især hurtigt voksende og livlige hunde og ofte dem, der leger voldsomt, f.eks. med familiens ældre hund. Arvbarheden for AD er ca. 40%. Det vil sige, at ca. 40 % af forskellen mellem den bedste og den dårligste hund i en population skyldes arv – resten skyldes miljøet. Jo bedre status de avlsdyr, som man vælger, har, jo større er sandsynligheden for, at deres afkom bliver AD-fri.

Hofteledsdysplasi er en slags slidgigt i hofteleddet, som skyldes en række årsager, hvoraf ca. 1/4 (25%) er arvelige egenskaber f.eks. bygningstræk, der medfører uheldige træk- og belastningsforhold i hofteleddet. Jeg har derfor i avlen forsøgt at eliminere den fjerdedel, som skyldes de arvelige egenskaber, ved at undgå forfædre med dårlige HD resultater i flere generationer, dvs. C, D og E hofter på bedømmelsen af røntgenbillederne. Tilbage står så miljøårsager, først og fremmest de fodringsbetingede, men også motioneringsformen. I en svensk undersøgelse delte man et kuld schæferhundehvalpe med stærk arvelig disposition for hofteledsdysplasi i to grupper. Den ene fodrede man normalt, mens den anden gruppe blev holdt magre. Alle normalfodrede fik hofteledsdysplasi, mens alle de magre gik fri.
Det giver mig en stærk tro på, at for stor tilvækst skal undgås og derfor er min overgrænse for tilvækst hos Flatcoat 1 kg. om ugen fra 3 uger til 19 uger for hanhvalpe. Tævernes tilvækst må gerne ligge lidt lavere (900 gr.), indtil den aftager hurtigt fra 16 uger.

Der sker under væksten en ændring af lårbenshalsens stilling. Den vinkel, som lårbenshalsen danner med resten af lårknoglen, bliver øget, så ledhovedet kommer til at ligge dybt i ledskålen.
Ændringen sker ved, at der pålejres knoglevæv på den ene side af lårbenshalsen, mens der sker en nedbrydning på den anden side. Hvis vinklingen forstyrres, vil ledhovedet ikke stikke dybt ind i skålen, men komme til at ride på kanten. Hvis de vigtige faktorer, som nævnt tidligere, forstyrrer forbeningen af den bruskede rand af ledskålen, så begynder ledskålen at deformere og HD er under udvikling.

Det er en kendt sag, at hvalpe af store racer, som en opdrætter selv beholder, langt sjældnere udvikler knoglelidelser end deres kuldsøskende, som ivrige og velmenende hvalpekøbere fodrer for kraftigt og samtidig giver for megen motion. Det forhold, at hvalpekøbere ofte overdriver motioneringen, har efterhånden medført af opdrættere giver drastiske råd om at holde hvalpene i ro. Det er naturligvis lige så forkert, for rigtig fodring alene gør det ikke. En hvalp kan ikke udvikle et normalt skelet uden motionering, men ikke for mange og for lange gåture og den skal slet ikke med på førerens motionsløb eller cykeltur, før den er 1 år. Behovet for motion dækkes for hvalpens vedkommende rigeligt af lege- og svømmeture. Det sidste dog kun når vandet er varmt nok. Husk at det ikke er alle hvalpe, som straks kan svømme, det er en udbredt misforståelse, at det er medfødt hos alle. Jeg kender flere tilfælde, hvor ejeren i sidste øjeblik har måttet redde sin hvalp fra at drukne. Situationen opstår ofte, når hvalpen vil vende om og svømme hjem, så glemmer den at bruge bagbenene og står stille på stedet, mens den kun bruger forbenene. I løbet af kort tid går den baglæns ned under vandet. Den kommer op igen én gang; men så er det også vigtigt, at ejeren kan svømme eller nå den, for næste gang kommer den ikke op igen. Brug derfor altid en lang line på hvalpen ved de første vandapporteringer, et let træk i snoren hjælper hvalpen ud af den lodrette stilling og når først den får dummien i munden, ligger den mere vandret i vandet med bedre fremdrift. Motionen sættes gradvist op og gåturen har i starten mest betydning for hvalpens oplevelse af det, der foregår med duft, trafik og mødet med andre hunde og mennesker uden for dens eget trygge område. Tilstrækkelig daglig gåtur er ved:

2-3 mdr. 15 minutter
3-4 mdr. 20 –
4-5 mdr. 25 –
5-6 mdr. 30 –
6-7 mdr. 35 –
7-8 mdr. 40 –
8-9 mdr. 50 –
fra og med 9 mdr. 1 time

Når hvalpen er 1 år, kan den langsomt tilvænnes kondiløb og cykeltur med ejeren; men den må aldrig galopere. Farten skal afpasses, så hunden løber i trav, selv om den gerne vil galopere; men galop belaster knogler og led voldsomt ved varigt løb, hvor hvalpen ikke selv bestemmer gangarten. 5 km. løb eller 30 minutters cykling 2 gange om ugen er passende.