Proteinet

Proteiner er kædeformede biologiske makromolekyler opbygget af aminosyrer og sammenkoblede med peptidbindinger i en ganske bestemt rækkefølge, bestemt af Dna’ets opskrift på det protein, der bliver bestilt til opbygning i cellen. Proteinet er en vigtig del af hundens krop, kost og sundhed. Det er med til at opbygge hundens krop og der må hverken være for lidt eller for meget. Derfor synes jeg, at det må være interessant, at vide noget om hvorfor og hvordan det hele foregår, uden at det bliver alt for vanskeligt at følge med.

Af de 5 kg. proteiner, der findes i en voksen hund på 30 kg, vil de 125-170 gr. hvert døgn miste deres funktion og blive nedbrudt til aminosyrer. Proteinerne gendannes dels fra foderets aminosyrer og dels fra de aminosyrer, der opstår ved spaltning af vævsproteinerne. De proteiner der tilbydes i foderet bliver i tarmen nedbrudt til aminosyrer.
Der kendes i dag ca. 80 forskellige aminosyrer heraf findes de 20 standard alfa-aminosyrer i proteinet. 10 af dem er essentielle = livsvigtige og 10 er ikke essentielle, fordi kroppen om nødvendigt er i stand til selv at lave dem ud fra de essentielle, hvis der er nok af dem; men de essentielle skal tilføres via foderet. 2 af de essentielle aminosyrer er dog kun essentielle for hvalpe og 2 andre er delvis essentielle, idet hvalpe ikke selv eller kun delvis selv kan danne dem under opvæksten. Aminosyrernes navne er oplistet i de 2 grupper herunder:

Essentielle Ikke essentielle
Isoleucin Alanin
Leucin Asparagin
Lysin Aspartat
Methionin Cystin *
Fenylalanin Glutamat
Threonin Glutamin
Tryptophan Glycin
Valin Prolin
Arginin * Serin
Histidin * Tyrosin *

* Kun essentielle eller delvis essentielle for hvalpe under opvækst.

Generelt indeholder animalske proteiner alle de essentielle aminosyrer, mens næsten alle de vegetabilske mangler et eller flere af dem.

Proteinsyntese er navnet for den proces, hvorved proteinet bliver dannet ud fra de 20 aminosyrer, som er proteinets byggesten. Når cellen modtager signal om, at der er behov for, at DNA skal oversætte og dermed danne et bestemt protein, så går proteinsyntesen i gang via 2 processer, en i cellekernen og en i dens cytoplasma. Det er Dna’et der har opskriften (den genetiske kode) til det protein, som skal leveres.
De forskellige aminosyrer sættes nu sammen i den rækkefølge, som den genetiske kode forlanger. Så der kan med 20 forskellige aminosyrer sat sammen i forskellig rækkefølge dannes mange slags proteiner, hver til deres behov, alt efter hvor i kroppen de skal bruges, i muskler, sener, knogler, bindevæv, membraner, dannelse af blodlegemer, antistoffer, immunsystemet, insulin, hæmoglobin osv. Et protein består af 50-2000 aminosyrer sat sammen i lange kæder. Hvis bare ét aminosyre sidder forkert, så virker proteinet ikke.